News

Ny undersøgelse:  Danmark er nordisk mester i GenAI, men manglende AI færdigheder truer fremtidig vækst 

Published09 Dec 2025

Reading time 3 min

Generativ AI er ikke længere et eksperimenterende værktøj på de nordiske arbejdspladser, men er blevet en central del af redskaberne i arbejdet. Men på trods af, at udbredelsen er steget markant med Danmark i førertrøjen, er der stadig en væsentlig kløft. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse foretaget af Kantar på vegne af teknologivirksomheden Solita. For mens 80% af vidensarbejdere forventer, at AI vil ændre deres job, mener kun hver tiende, at AI færdigheder er vigtig for deres karriere.  

Ifølge Solitas nye rapport “How AI is transforming Nordic work life”, som baserer sig på data fra over 3.000 vidensarbejdere, som Kantar Media har undersøgt i Danmark, Sverige og Finland, har det nordiske AI-landskab ændret sig markant. Danmark er trådt frem som frontløber med en adoption på 65% og overhaler dermed Finland (62%) og Sverige (53%). Særligt bemærkelsesværdigt er det, at den daglige brug af GenAI-værktøjer som ChatGPT og Google Gemini i Danmark er 71% højere end i Sverige. 

- Danmark har i mange år været i toppen, når det gælder digitalisering, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt danskerne har rykket sig, når det gælder brugen af AI på arbejdspladsen. Vi oplever dog også den samme interesse og store nysgerrighed fra vores kunder, som i stigende grad efterspørger konkrete AI-løsninger, der kan effektivisere og skalere driften sikkert og effektivt på et solidt datagrundlag, siger Marc Barnholdt, Senior Vice President for Data & AI i Solita Danmark. Han suppleres af Ossi Lindroos, CEO i Solita. 

- Det er fantastisk at se adoptionsraterne stige på tværs af Norden. For at forblive konkurrencedygtige og sikre, at Europa fortsat kan følge med globalt, skal vi blive ved med at tage nye teknologier til os og omfavne nye måder at arbejde på. Brugen af data og AI rummer enorme muligheder for at øge effektiviteten og skabe helt nye tjenester. Med vores høje uddannelsesniveau, stærke digitale modenhed og dybt forankrede etiske standarder står Norden særligt stærkt til at gå forrest i en ansvarlig AI-adoption. 

AI-brugen stiger, men kompetencerne følger ikke med 

Rapporten advarer dog om et voksende AI-kompetenceparadoks. På trods af den udbredte adoption forbereder nordiske vidensarbejdere sig ikke på den udvikling, de selv forventer. 

 Vi ser en forskel på 70 procentpoint mellem de ændringer, medarbejderne forventer, at AI bringer med sig, og den forberedelse, de faktisk gør sig. Organisationer, der ikke formår at lukke dette hul, risikerer at bygge deres AI-strategi på begejstring frem for kompetencer. Systematiske investeringer i medarbejderuddannelse, nye teknologier og nye arbejdsmetoder er nødvendige, kommenterer Lasse Girs, Head of AI Transformation hos Solita. 

For mere information

  • Solita Denmark, Marc Barnholdt, Senior Vice President, Data and AI, [email protected], +45 2265 5884 
  • Solita, Lasse Girs, Head of AI Transformation, [email protected], +358 40 591 8106 
  • Solita, Ossi Lindroos, CEO, [email protected], +358 40 750 7637