News

AI styrker vores kritiske sans – ifølge os selv

Published09 Mar 2026

Reading time 4 min

Mere end hver tredje dansker mener, at kunstig intelligens styrker deres evne til at tænke kritisk, men når blikket rettes mod kollegaerne, er vurderingen langt mere forbeholden. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse fra Kantar Gallup foretaget blandt mere end 1.000 danske kontoransatte. 

Hvordan ændrer kunstig intelligens danskernes arbejdsliv, og er der negative effekter ved brugen af værktøjer som ChatGPT? Det er nogle af spørgsmålene, som en ny undersøgelse, foretaget af Kantar Gallup på vegne af IT-virksomheden Solita, besvarer.

Resultaterne viser blandt andet, at 38 procent af danske kontoransatte mener, at AI eller kunstig intelligens gør dem bedre til at tænke kritisk, mens kun 11 procent svarer, at AI har gjort det sværere. Når spørgsmålet falder på kollegaerne, er optimismen sværere at få øje på, da kun 15 procent af respondenterne svarer, at AI har styrket kollegaernes evne til at tænke kritisk. Et paradoks, som arbejdspladser skal tage højde for i implementeringen af AI, siger Marc Aron Bøgh Barnholdt, Senior Vice President, Data & AI i Solita:

Janteloven er så at sige sat ud af spil, når vi skal vurdere vores egne evner til at være kritiske i brugen af AI. Men når danskerne vurderer deres kollegaer, kommer vores ambivalente forhold til AI til syne. Vi vil gerne bruge teknologien, men vi er samtidig bekymrede for, om vi glemmer at benytte vores egen viden og erfaring i processen.

Undersøgelsen viser også, at 21 procent af danske kontoransatte har oplevet, at kollegaer og andre overdriver deres ekspertise, viden om og brug af AI, mens 28 procent svarer, at det er vigtigt at have AI-kundskaber på arbejdspladsen for ikke at sakke bagud. Det skaber ifølge Solita en risiko for, at AI i praksis bliver et konkurrenceparameter, hvor nogle medarbejdere kan føle sig presset til at fremstå mere kompetente, end de reelt er.

– Det er måske ikke overraskende, at vi overdriver vores evner, men det er vigtigt, at man som arbejdsgiver skaber en kultur, hvor erfaringsudveksling og muligheden er til stede for at bede om hjælp uden at fremstå teknologisk bagud. Ellers kan der opstå en mistillid i organisationen, og det kan blive sværere at identificere, hvilke medarbejdere som eksempelvis har behov for efteruddannelse, siger Marc Aron Bøgh Barnholdt.

Effektivitet må ikke ske på bekostning af refleksion

Ifølge Solita viser undersøgelsens resultater, at den største udfordring i sidste ende ikke er teknologien, men hvordan den bruges og italesættes på arbejdspladsen.

– AI er et effektivt værktøj til komplekse processer og i de daglige arbejdsgange, men teknologien ændrer ikke på, hvem der har ansvaret. Særligt arbejdsgiver skal sikre klare rammer for, hvornår AI kan understøtte arbejdet, og hvornår AI risikerer at erstatte faglige vurderinger, for I sidste ende kan man jo ikke stille et AI-værktøj til ansvar for fejl, slutter Marc Aron Bøgh Barnholdt.

Fakta 1: Hvad har du bemærket i forhold til din brug af generativ AI?

  • AI har øget min evne til at tænke kritisk: 37,85%
  • AI har formindsket min evne til at tænke kritisk: 10,61%
  • Ingen af ovenstående/ved ikke: 51,54%
  • Total: 100%

Fakta 2: Hvad har du bemærket i forhold til dine kollegaers brug af generativ AI?

  • Jeg har bemærket en øget evne til kritisk tænkning: 14,60%
  • Jeg har bemærket formindsket evne til kritisk tænkning: 15,57%
  • Hverken eller: 39,58%
  • Ingen af ovenstående/ved ikke: 30,25%
  • Total: 100%

Fakta 3: Har du nogensinde bemærket personer eller virksomheder, der overdriver deres AI-færdigheder, AI-viden eller AI-brug? Flere svarmuligheder.

  • Ja, jeg gør det selv nogle gang: 8,30%
  • Ja, fra andre personer/kollegaer: 21,36%
  • Ja, fra min virksomhed: 8,01%
  • Ja, fra andre virksomheder: 20,71%
  • Nej, det har jeg ikke bemærket: 44,67%

Fakta 4: Er AI-færdigheder vigtige på din arbejdsplads? Flere svarmuligheder.

  • Det er afgørende for karriereudvikling: 14,45%
  • Det er vigtigt, at nye medarbejdere har AI-kundskaber fra starten: 16,95%
  • Det er vigtigt, ellers risikerer jeg at sakke bagud i min rolle: 28,28%
  • Det er vigtigt af anden årsag: 6,45%
  • Det er ikke vigtigt: 35,74%
  • Ved ikke: 13,25%

Om undersøgelsen

Undersøgelsen “How AI is transforming Nordic work life 2026“, blev udført af Kantar Media på vegne af Solita mellem 30. oktober og 11. november 2025. Undersøgelsen omfatter over 3.000 vidensarbejdere i Sverige (n=1.037), Finland (n=1.042) og Danmark (n=1.019) gennem nationalt repræsentative webpaneler (alder 20-65).

For mere information

Solita A/S, Marc Aron Bøgh Barnholdt, Senior Vice President, Data & AI [email protected], +45 2265 5884 

Presseservice: Publicity, Kim Daniel Fabricius, [email protected], +45 5370 8452