Open position

Management Consultant

Location
  • Denmark
Seniority level
  • Lead,
  • Executive

Vær med til at forme fremtidens strategiske rådgivning i krydsfeltet mellem forretning og teknologi.

 

Arbejdssted: Flintholm House, Frederiksberg

Hos Solita søger vi en analytisk stærk og kommercielt orienteret Management Consultant, der vil arbejde med strategiske og forretningskritiske transformationer – og samtidig bidrage til at udvikle vores Business Advisory-forretning i Danmark.

Vi søger dig, der har etableret et solidt fundament inden for management consulting, forstår teknologiens strategiske betydning og formår at omsætte komplekse forretningsmæssige problemstillinger til kvalificerede beslutninger og dokumenterbar værdiskabelse.

Du bliver en del af et ambitiøst rådgivningsmiljø, hvor strategisk forretningsforståelse kombineres med dybe kompetencer inden for AI, data, softwareudvikling og digital transformation. Her er rådgivning ikke alene et spørgsmål om at definere den rette strategi, men om at sikre sammenhæng mellem strategiske ambitioner, organisatorisk kapacitet, teknologiske muligheder og reel eksekvering.

Om rollen
Solita er i gang med at styrke sin position som strategisk rådgivningspartner for større danske og internationale virksomheder. Som led i denne udvikling har vi etableret Business Advisory som et selvstændigt forretningsområde under Business Transformation.

Ambitionen er at skabe en rådgivningsforretning, der adresserer kundernes mest væsentlige strategiske udfordringer og forbinder ledelsesmæssige beslutninger med den teknologiske og organisatoriske eksekvering, der skal til for at realisere dem.

Business Advisory fungerer som det strategiske bindeled mellem forretning og IT. Vi hjælper kunderne med at identificere og kvalificere deres forretningsmæssige behov og omsætter dem til konkrete anbefalinger og prioriterede initiativer, før de bliver til teknologiske løsninger og projekter. Dermed sikrer vi, at teknologiske investeringer tager afsæt i klare forretningsmæssige mål og et solidt beslutningsgrundlag.

Som Management Consultant får du en central rolle i denne udvikling.

Du vil arbejde tæt sammen med kundernes ledelse om at identificere strategiske muligheder, kvalificere investeringsbeslutninger og udvikle transformationsinitiativer med et klart forretningsmæssigt rationale.

Rollen forudsætter, at du kan bevæge dig sikkert mellem strategisk analyse, ledelsesrådgivning og konkret projektleverance. Du skal kunne udfordre etablerede perspektiver, strukturere komplekse problemstillinger og omsætte analytiske indsigter til handlingsorienterede anbefalinger.

Du bliver samtidig en aktiv del af opbygningen af Business Advisory, hvor du får mulighed for at præge vores rådgivningsydelser, kommercielle udvikling og positionering i markedet.

Med afsæt i Solitas nordiske organisation får du adgang til specialiserede kompetencer inden for strategi, AI, data, cloud, softwareudvikling og design. Det giver et stærkt fundament for at levere rådgivning, hvor strategisk relevans, teknologisk realisme og eksekveringsevne går hånd i hånd.

Dine ansvarsområder:

Du får ansvar for at drive og levere strategiske rådgivningsopgaver med fokus på forretningsmæssig effekt, transformation og langsigtet værdiskabelse.

  • Strategi og forretningsmæssig værdiskabelse
    Rådgive om forretningsstrategi, digitale forretningsmodeller samt digital-, data- og AI-strategi. Identificere vækst- og effektiviseringspotentialer, kvalificere strategiske prioriteringer og udvikle anbefalinger med tydelig forretningsmæssig effekt.
  • Strategisk analyse og beslutningsstøtte
    Strukturere og analysere komplekse problemstillinger, gennemføre modenheds- og kapabilitetsvurderinger samt udvikle business cases, strategiske målbilleder, investeringsoplæg og eksekverbare roadmaps, der understøtter ledelsens beslutninger.
  • Transformation og eksekvering
    Drive rådgivningsleverancer fra problemdefinition og løsningsdesign til implementering og gevinstrealisering. Skabe fremdrift og sammenhæng mellem strategiske målsætninger, organisatoriske forudsætninger og konkrete transformationsinitiativer.
  • Teknologi som strategisk løftestang
    Vurdere, hvordan AI, data og digitale teknologier kan understøtte forretningsstrategiske ambitioner. Kvalificere teknologiske muligheder, identificere relevante use cases og udfordre løsningsalternativer i tæt samarbejde med specialister inden for Technology Consulting, Data, AI, UX og PMO. Dermed bidrage til at sikre, at strategiske anbefalinger kan omsættes til sammenhængende og realiserbare løsninger.
  • Organisatorisk transformation og Business & IT Alignment
    Rådgive om operating models, governance, organisatoriske kapabiliteter og change management med henblik på at sikre sammenhæng mellem forretningsmæssige prioriteringer, teknologiske investeringer og organisatorisk forankring.
  • Ledelsesrådgivning og stakeholder management
    Etablere troværdige relationer til ledelser og senior beslutningstagere, facilitere strategiske drøftelser og skabe klarhed om beslutninger, prioriteringer og konsekvenser på tværs af komplekse interessentlandskaber.
  • Kommerciel udvikling og opbygning af Business Advisory
    Bidrage til udviklingen af nye rådgivningsmuligheder, strategiske kunderelationer og kommercielle tilbud. Arbejde tæt sammen med Salg om at positionere Business Advisory tidligt i kundernes strategiske beslutningsprocesser, identificere nye forretningsmuligheder og skabe grundlag for op- og mersalg på tværs af Solitas kompetenceområder. Medvirke til at videreudvikle vores rådgivningsydelser, metoder og markedsposition i samarbejde med ledelsen og kolleger på tværs af Solita.

Om dig
Du har 3–5 års erfaring fra et etableret management consulting- eller konsulenthus, hvor du har opbygget en stærk rådgivningsprofil og dokumenteret din evne til at skabe resultater i komplekse kundeorganisationer.

Du har erfaring med strategiske analyser, forretningsudvikling og transformationsinitiativer og er vant til at omsætte forretningsmæssige udfordringer til strukturerede løsningsforslag og konkrete leverancer.

Du besidder en stærk analytisk og kommerciel forståelse og evner at identificere de forhold, der reelt driver en virksomheds værdiskabelse. Du kan udfordre antagelser, kvalificere strategiske valg og formulere anbefalinger, der er både forretningsmæssigt velbegrundede og operationelt realiserbare.

Samtidig har du en solid teknologisk forståelse. Du kan navigere i moderne data- og teknologilandskaber, forstå implikationerne af teknologiske beslutninger og indgå i kvalificeret dialog med arkitekter, udviklere og teknologiske specialister.

Du behøver ikke være teknisk specialist. Det afgørende er din evne til at forbinde teknologiens muligheder med kundernes strategiske prioriteter og forretningsmæssige behov.

Du er en overbevisende kommunikator og en troværdig rådgiver, der formår at skabe gennemslagskraft i dialogen med ledelser og senior stakeholders. Du arbejder metodisk og selvstændigt, men har samtidig den pragmatisme og eksekveringskraft, der kræves for at skabe resultater i praksis.

Du motiveres af et miljø med høje faglige ambitioner, kommercielt ansvar og mulighed for at præge udviklingen af en rådgivningsforretning i vækst.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har:

  • En relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis økonomi, strategi, business, organisation, IT eller teknologi.
  • 3–5 års erfaring fra et etableret konsulenthus med fokus på management consulting, strategi, forretningsudvikling eller digital transformation.
  • Dokumenteret erfaring med strategiske rådgivningsprojekter og evnen til at demonstrere konkret forretningsmæssig værdiskabelse.
  • Erfaring med rådgivning af ledelser og senior beslutningstagere i komplekse organisationer.
  • Stærke kompetencer inden for forretningsanalyse, business cases, strategiske beslutningsgrundlag, prioriteringsmodeller og transformationsroadmaps.
  • Solid forståelse for data- og teknologilandskaber, herunder cloud, dataplatforme, analytics, AI og digitale løsninger.
  • Erfaring med selvstændigt at drive projektleverancer og arbejdsstrømme fra analyse og konceptudvikling til implementering.
  • Forståelse for organisatorisk transformation, operating models, governance, change management og gevinstrealisering.
  • Et relevant professionelt netværk og interesse for kommerciel udvikling, kundeengagementer og udvikling af nye rådgivningsmuligheder.
  • Stærke formidlings- og faciliteringskompetencer samt professionelt niveau i både dansk og engelsk.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med generativ AI, enterprise architecture eller teknologiplatforme som Microsoft og Databricks.

Erfaring fra danske private eller offentlige organisationer samt indsigt i brancher som energi og forsyning, finans, industri, life science, transport eller den offentlige sektor vil ligeledes være relevant.

Vær med til at forme Business Advisory og udvikle din rådgivningskarriere
Business Advisory er et strategisk udviklingsområde i Solita, og du får mulighed for at blive en del af opbygningen på et tidspunkt, hvor du kan gøre en reel forskel.

Du får et tæt samarbejde med ledelsen i Business Advisory og adgang til et internationalt netværk af erfarne rådgivere og teknologispecialister, herunder kompetencer forankret i Design & Strategy i vores finske moderselskab.

Vi tilbyder et miljø, hvor du får mulighed for at udvikle din rådgivningsmæssige tyngde, styrke din kommercielle profil og arbejde med komplekse transformationer hos større virksomheder.

Du får direkte kundekontakt, betydeligt ansvar for egne leverancer og mulighed for at bidrage til udviklingen af både kunderelationer, rådgivningsydelser og vores samlede forretning.

Det er en mulighed for dig, der ønsker mere end at levere på eksisterende projekter – og som motiveres af at være med til at forme en rådgivningsforretning med klare strategiske ambitioner.

Om Solita
Solita er en AI-drevet teknologi-, data- og softwarevirksomhed med fokus på digital transformation.

Vi hjælper virksomheder og samfund med at udvikle deres forretning gennem avanceret teknologi, datainnovation og menneskelig indsigt.

Vores kompetencer spænder over technology consulting, AI og analytics, data- og softwareudvikling samt application management.

Solita blev grundlagt i 1996 og har i dag over 2.100 medarbejdere fordelt på otte lande: Finland, Sverige, Danmark, Belgien, Polen, Schweiz, Tyskland og Storbritannien.

Vi glæder os til at høre fra dig
Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til rollen er du velkommen til at kontakte:

Maj Uggerhøj
Head of Department, Business Advisory
+45 31 76 75 23
[email protected]

Rikke Meng
Director, TA
+45 22 65 02 18
[email protected]

Sign up to our newsletter to hear about the latest news, upcoming events and open positions at Solita

Subscribe

Apply for this job

By submitting application, I understand that my personal data will be used by Solita Group to manage the recruitment process and evaluate my suitability for employment.

Read more about Solita’s data protection practices in recruitment context.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Solita is an AI and data transformation company that empowers businesses and societies to reinvent themselves. The company combines advanced technology, data innovation, and human insight to deliver strategic consulting, service design, software development, AI and analytics, and managed cloud services. Founded in 1996, Solita has grown into a vibrant community of more than 2,200 forward-thinkers, operating across eight countries: Finland, Sweden, Denmark, Belgium, Poland, Switzerland, Germany, and the UK.

At Solita, we are committed to equality, diversity, and non-discrimination. We aim to create a workplace where everyone feels welcome, valued and respected. In our recruitment processes, we evaluate candidates based on competence, skills and potential.