Stillingen ønskes besat på vores kontor i Glostrup.
Om Rollen
Hos it-konsulentvirksomheden Solita A/S søger vi en Bid Manager med stærk forretningsforståelse og et udtalt drive til at styrke vores position som førende leverandør af softwareudviklingsløsninger til den offentlige og private sektor. Med en årlig omsætning på over 150 mio. DKK og en imponerende track record inden for store udbud, som fx SKI-aftaler og EU-udbud, spiller vores bid management-team en central rolle i vores fortsatte vækst.
Du bliver en del af et dynamisk salgsteam, hvor professionalismen er høj, og hvor vi anvender moderne værktøjer – herunder generativ AI – til at optimere vores processer og sikre høj kvalitet i vores tilbud. Rollen som Bid Manager indebærer et end-to-end ansvar fra de indledende markedsdialoger og analyser til det færdige tilbud, og kræver en evne til at navigere i et konkurrencepræget miljø med stramme deadlines.
Afhængig af kompetencer, vil dine primære ansvarsområder inkludere:
- Strategisk analyse og bid/no-bid beslutningsoplæg Screening af udbud, udarbejdelse af analyser og oplæg i samarbejde med salg og i overensstemmelse med Solitas strategi.
- Kvalificering og dokumentation: Sikring af prækvalificering, udarbejdelse af ESPD-besvarelser og reference-cases samt overholdelse af konditionsmæssighed.
- Tilbudsudvikling og koordinering: Selvstændig udarbejdelse af centrale tilbudselementer som CV’er og procesbeskrivelser, samt kvalitetssikring og sammenskrivning af bidrag fra tværfaglige tilbudsteams.
- Kommerciel sparring: Strategisk sparring om prissætning, indkøbs- og aftalemodeller og lign. med udgangspunkt i vores forretningsmodel, -strategi og markedet til brug for markedsdialogmøder og vindende tilbudsstrategier.
- Løbende vedligeholdelse af vores bid bibliotek, CV-database, win/loss statistik og interne retningslinjer.
- Udvikling og optimering: Aktivt arbejde med lessons learned til løbende forbedring og effektivisering af tilbudsprocessen og tilbudsbesvarelser, herunder vha. moderne værktøjer som generative AI.
Hvad vi søger:
Først og fremmest søger vi dig, der motiveres af at understøtte virksomhedens vækst gennem strategisk bid management og fejre virksomhedens succeser i fællesskab. Du kan også se meningen og værdien i at bidrage til at skabe succesfulde it-projekter i den offentlige og private sektor til gavn for danske borgere. Derudover søger vi en kandidat, der kombinerer nogle af følgende faglige og personlige kvalifikationer:
Faglige kompetencer:
- Stærk forretningsforståelse og kommerciel sans: Du har indsigt i kommercielle aspekter, markedstendenser og evner at omsætte dette til værdiskabende tilbud
- Erfaring med offentlige udbudsprocesser: Du har gerne et par års erfaring med at udarbejde konkurrencedygtige og professionelle tilbudsbesvarelser, eller tilsvarende
- Stærke analytiske og sproglige evner: Du besidder evnen til at analysere komplekse opgavebeskrivelser og kravspecifikationer, sammenfatte store mængder information og formulere skarpe, præcise og fejlfrie besvarelser på dansk med høj professionalisme i sprog og taktik
- Erfaring med projektstyring: Du trives med at drive projekter og tænker kvalitets- og løsningsorienteret indenfor de juridiske, tidsmæssige og økonomiske rammer. En kritisk sans for kvalitet og grundighed i dit review af kollegers arbejde er uundværlig
- Interesse for IT og digitalisering: Erfaring, indsigt eller interesse for IT og offentlig digitalisering er en fordel for at kunne navigere i vores domæne.
Personlige kvaliteter:
- Konkurrencegen og resultatfokus: Du er motiveret af at vinde, udviser et stærkt drive og leverer med høj kvalitet – også under pres og frem mod stramme deadlines
- Selvstændighed og initiativ: Du er en selvstarter, der tænker selvstændigt, tager initiativ og bidrager aktivt med taktiske og praktiske løsninger
- Facilitering og samarbejdsevner: Du er komfortabel med at tage ansvar, og trives i et arbejdsmiljø med flad struktur og en bred samarbejdsflade. Du er en åben holdspiller, der faciliterer tværfagligt samarbejde og bidrager effektivt til motivation, fremdrift og kvalitet i tilbudsprojekter
- Læringsvillighed og forbedringsdrive: Du ønsker at udvikle dine kompetencer og specialisere dig inden for Bid Management i it-branchen.
Hvad Solita tilbyder:
Hos Solita er professionalisme, udvikling og trivsel nøgleværdier. Vi tilbyder en rolle, hvor du gradvist vil få mere ansvar og rig mulighed for faglig udvikling gennem en dedikeret mentorordning og løbende feedback. Du bliver en del af et dynamisk og engageret team, der prioriterer sparring og vidensdeling. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved en uformel tone, en flad organisation og en kultur, hvor dine idéer bliver hørt.
Om Solita
Solita er en AI-drevet teknologi-, data- og softwarevirksomhed dedikeret til digital transformation og softwareudvikling.
Vi hjælper virksomheder og samfund med at gentænke deres fremtid gennem avanceret teknologi, datainnovation og menneskelig indsigt. Vores ydelser spænder over technology consulting, AI og analyse, data og softwareudvikling samt application management – leveret som både services og projekter.
Solita blev grundlagt i 1996 og beskæftiger i dag over 2.200 medarbejdere i ni lande: Finland, Danmark, Sverige, Norge, Belgien, Tyskland, Schweiz, Polen og Storbritannien.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Stillingen ønskes besat 1. maj 2026, og vi afholder derfor samtaler løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning på dansk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Rikke Meng, Director TA – tlf. +45 22 65 02 18 / [email protected]