News

Solita valgt til at modernisere Mit Evida og sikrer forbedret digital oplevelse for danske gaskunder

Published10 Sep 2024

Reading time 2 min

Bedre brugeroplevelse og højere sikkerhed for danske gaskunder

Evidas selvbetjeningsløsning Mit Evida, som bruges af gaskunderne til at administrere deres forbrug, står over for en spændende opgradering. Over 325.000 danske gaskunder – både private og erhvervskunder – vil snart kunne benytte en mere moderne og brugervenlig platform, leveret af Solita A/S.

Hvad indebærer opgraderingen?

Som en del af den omfattende opgradering vil Solita fokusere på tre centrale områder for at sikre en forbedret platform:

  1. Højere sikkerhed: Den nye opgradering vil styrke beskyttelsen af brugernes data, hvilket sikrer en endnu højere grad af sikkerhed for personlige oplysninger og forbrugsdata.
  2. Integrationer og forbedret performance: Der vil blive etableret integrationer til det nye cloud-baserede billingsystem, hvilket kræver en opgradering af den eksisterende løsning. Arkitekturen forbedres samtidig for at imødekomme nye krav til performance og pålidelighed.
  3. Bedre brugeroplevelse: Opgraderingen vil gøre Mit Evida endnu lettere at navigere i, hvilket gør det hurtigere og nemmere for brugerne at få overblik over deres forbrug og regninger.

“Vi er glade for at kunne hjælpe med at gøre Mit Evida endnu bedre for gaskunderne. Hos Solita er vores fokus at skabe en brugervenlig og sikker platform, hvor det er let for forbrugeren at holde styr på sit gasforbrug på en intuitiv måde. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med Evida og gøre den digitale opgradering til en forbedring, som kunderne vil mærke i deres hverdag,” udtaler Morten Kryger, Senior Business Developer hos Solita A/S.

Om Solita A/S

Solita A/S er en del af den hurtigt voksende europæiske teknologikoncern Solita, som er specialiseret i at skabe digitale løsninger, der gør hverdagen lettere for sine kunder. Vi arbejder med en bred vifte af organisationer, fra offentlige myndigheder til private virksomheder, for at levere skræddersyede digitale løsninger.

For mere information

Lise Bach Vestergaard, Senior Vice President, [email protected]