News

Solita A/S vinder kontrakt med Kriminalforsorgen og overtager ansvaret for Klientkernesystemerne

Published09 Aug 2024

Reading time 2 min

Hidtil største enkeltstående kontrakt indgået med en offentlig kunde

Fire af Kriminalforsorgens systemer, Klientkernesystemerne, skal supporteres, vedligeholdes og videreudvikles af nye kræfter. Det står klart efter projekt- og konsulentvirksomheden Solita har vundet kontrakten på nogle af de mest vitale systemer, der benyttes af Kriminalforsorgens institutioner.

Solitas kontrakt med Kriminalforsorgen er vundet på kvalitets- og prisparametre over både den eksisterende og den tidligere leverandør af systemerne.

“Vi er ekstremt stolte over at have vundet denne kontrakt med Kriminalforsorgen, og vi er ydmyge overfor det ansvar, der bliver vist os og den kæmpestore forpligtelse, der ligger i denne kontrakt”, udtaler Lise Bach Vestergaard, Senior Vice President hos Solita A/S.

Med den nye kontrakt vil Solita fremover varetage support, vedligehold og videreudviklingsbehov af Klientkernesystemerne – noget som Solita allerede har stor erfaring med gennem lignende kontrakter med andre statslige institutioner som Miljøstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Færdselsstyrelsen.

Kontrakten med Kriminalforsorgen har en anslået ramme på 96 millioner kr., hvilket gør det til Solitas største enkeltstående kontrakt til en offentlig kunde i Danmark.

“Det er en vigtig milepæl for Solita, da dette win for alvor cementerer, at vi er solide og erfarne nok til at bære ansvaret for de største, mest komplekse og sikkerhedstunge applikationer på vores skuldre. Vi glæder os til at komme i gang med samarbejdet, bevise vores værd og at vores erfaringer og processer inden for god, sund og effektiv support og vedligeholdelse også kommer Kriminalforsorgen til gode.”

Kontrakten er gældende fra juli 2024 og løber i 5 år med mulighed for yderligere 4 års forlængelse.

Klientkernesystemerne betjener i dag over 4.000 ansatte.

For mere information

  • Solita, Senior Vice President, Sales, Lise Bach Vestergaard, +45 22 65 58 84, [email protected]
  • Solita, Executive Vice President, Denmark, Jesper Dan Christiansen, +45 41 32 86 55, [email protected]

Om Solita Group

Solita A/S er en del af den europæiske hurtigt voksende teknologikoncern Solita. Vi er eksperter inden for datadrevne løsninger og softwareudvikling med et stærkt fokus på digital transformation og innovation. Vores skræddersyede løsninger hjælper virksomheder med at opnå deres digitale mål, fra rådgivning og strategi til implementering og support.