Heyra blev grundlagt i København i 2021 af Luis Werner Grau og David Gabor og fusionerede tidligere i år med Pyne, som blev grundlagt af Michael Skaarup Jørgensen og Rafael Zincke. Heyra fortsætter med stifterne og medarbejderne som en selvstændig enhed i København, hvor virksomheden i dag beskæftiger 50 AI- og dataspecialister.
Med opkøbet styrker Solita sin position på det nordiske AI-marked og udvider kapaciteten til at levere sikre AI- og dataløsninger med stor forretningsmæssig effekt og europæisk digital suverænitet.
– AI bevæger sig fra potentiale til reel effekt. I takt med at verden forandrer sig, og markedet modnes, søger kunderne partnere, der kan kombinere hastighed, skalerbarhed og dyb domæneekspertise med sikkerhed og europæisk suverænitet. Det driver fortsat konsolideringen i markedet, siger Ossi Lindroos, CEO i Solita, og fortsætter:
– Ved at slå os sammen med Heyra, en AI-native virksomhed bygget op omkring AI-adoption som en central del af sin forretning, styrker vi yderligere vores evne til at hjælpe kunder med at omsætte AI til reel forretningsmæssig effekt.
En af Danmarks hurtigst voksende AI-konsulentvirksomheder
På få år har Heyra opbygget en kundeliste som tæller Danske Bank, Novo Nordisk Fonden, Carlsberg, InstallatørGruppen, Pas Normal Studios og Vivino. Konsulenthuset arbejder med operationel AI og hjælper virksomheder med at integrere teknologien i den daglige drift og skabe forretningsværdi. Heyra og Solita samarbejder begge med Databricks, Snowflake og Microsoft.
– Heyra blev grundlagt for at hjælpe kunder med at omsætte AI og data til reel forretningsværdi. Sammen med Solita kan vi bygge noget større: et førende europæisk AI- og dataselskab baseret på stærke kompetencer, fælles værdier og kundeeffekt, siger Luis Werner Grau, medstifter og CEO i Heyra, og fortsætter:
– Den hurtige udvikling inden for AI og den stigende konsolidering i markedet har udvidet vores perspektiv på, hvad vi kan opnå sammen – og vi ser frem til at skrive næste kapitel for Heyra sammen med Solita.
Med Heyras 50 specialister vil Solita samlet have mere end 300 medarbejdere i Danmark. Solita er i forvejen til stede gennem Solita A/S og Intellishore, som tilsammen beskæftiger omkring 250 specialister inden for digital transformation. På koncernniveau har den finske virksomhed mere end 2.200 eksperter inden for teknologi, data og design i Finland, Sverige, Danmark, Belgien, Polen, Schweiz, Tyskland og Storbritannien.
For mere information
- Solita, Ossi Lindroos, CEO, +358 40 750 7637, [email protected]
- Heyra, Luis Werner Grau, CEO, +45 31 41 06 64, [email protected]
- Solita A/S, Jesper Dan Christiansen, EVP, +45 41 32 86 55, [email protected]
- Presseservice: Publicity, Kim Daniel Fabricius, +45 53 70 84 52, [email protected]
Om Heyra
Heyra er en dansk AI- og datakonsulentvirksomhed, der hjælper organisationer med at omsætte data og AI til forretningsværdi. Virksomheden udvikler og implementerer AI- og datadrevne løsninger med fokus på AI, data engineering og analyse og hjælper kunder med at gå fra strategi og prototyper til produktionsklare implementeringer. Heyra blev grundlagt af Luis Werner Grau og David Gabor.