Vi søger en erfaren Java softwareudvikler med lyst til at tage lead på et on-site udviklingsprojekt hos en kunde – og som er klar til at tage ansvar for udviklingen af robuste, moderne softwareløsninger i et konsulenthus, hvor faglighed og kvalitet går hånd i hånd.
Solita er et af Danmarks mest vækstende IT-konsulenthuse med nogle af de største danske offentlige og private virksomheder som kunder.
Du finder ikke standardprodukter på hylderne hos os; vores spidskompetence er at lave specialtilpassede løsninger til vores kunder og derefter drifte, vedligeholde og videreudvikle dem. Det kræver at håndværket er i orden, og det er netop det som vores succes bygger på. Det er også derfor, vores motto er ”Consider it done”.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har 3-5 års erfaring som Java udvikler og har arbejdet med en specifik softwareløsning/applikation.
Vi søger dig, der har erfaring i rollen som konsulent og ser dig selv være en del af et spændende kundeprojekt on-site hos en større kunde for en længere periode. Du vil blive en del af et dynamisk team i Sydhavnen, hvor du har mulighed for at videreudvikle dine kompetencer i et stærkt fagligt og inspirerende miljø.
- Du har en relevant IT-faglig uddannelse som datamatiker, datalog el. lign.
- Du har erfaring som konsulent og er specialiseret i Java udvikling
- Du må trives med on-site arbejde hos kunden, alle ugens dage
- Du er bosat omkring Kbh. og taler flydende dansk
Bliv nøglespiller i et spændende, længerevarende kundeprojekt
Hos os får du ikke bare et job – du får ansvar og indflydelse fra starten.
Vi står netop over for et større kundeprojekt, som kommer til at strække sig over en længere periode, og hvor vi har brug for dig til at tage lead.
Projektet foregår primært on-site hos kunden, hvilket giver dig en unik mulighed for at komme helt tæt på forretningen og skabe værdi i samarbejdet med kunden.
Inden du træder ind i projektet, sørger vi selvfølgelig for, at du får en grundig introduktion til vores tilgang, metoder og kultur. Når du er godt klædt på, bliver du en central del af projektet – med ansvar, medbestemmelse og mulighed for at sætte dit præg.
Vi tror på selvstændighed, tillid og samarbejde – det er en del af vores DNA. Her får du frihed til at tænke selv og rum til at vokse i rollen.
Om Solita
Solita er et softwarehus bestående af højt dedikerede og dygtige eksperter til at sikre tilfredse kunder på tværs af den private og offentlige sektor.
Vi sikrer vores kunders fremtid ved at levere de rette kvalitetsløsninger på rette tidspunkt. Vores unikke serviceområder kombinerer ekspertise på tværs af strategisk rådgivning, business & service design, proceskvalitet, digital udvikling, data analytics og science, cloud service og integrationer.
Vi har et stærkt tech community med månedlige tech talks om de seneste nye teknologier, og vi har udpeget tech evangelists, som er kapaciteter indenfor hver deres nicheområde, eksempelvis cloud.
Som ansat hos os får du mulighed for at tage de certificeringer, der er relevante for netop din faglige udvikling, det kan være indenfor områder såsom Azure og AWS.
Solita blev grundlagt i 1996 i Finland og er i dag tilstede i Finland, Sverige, Norge, Estland, Tyskland, England, Belgien, Polen, Schweiz og Danmark.
Har du spørgsmål så ræk endelig ud til Director, Talent Acquisition, Rikke Meng på +45 22 65 02 18, [email protected]